05 feb 19:54

Præsidentvalget i USA er en verdensomspændende begivenhed. Hvert fjerde år bliver amerikanerne bedt om at stemme om deres egen præsident. Det amerikanske valgsystem er imidlertid ekstremt kompliceret og adskiller sig på mange måder fra vores.

Derfor vil vi i dette indlæg dykke dybere ned i, hvordan det amerikanske valgsystem fungerer. Vi vil se, hvad primærvalgene og de store vælgere har at sige om det. Derefter vil vi gennemgå USA’s præsidents ansvar og kvalifikationer.

Regeringsformen i USA

Før vi går ind i hvordan det amerikanske valgsystem fungerer, er det vigtigt at forstå, hvilken type regering der er på plads i USA.

USA er en føderal republik med et præsidentembede. To aspekter af denne trosretning er afgørende for forståelsen af det amerikanske politiske system:

• præsidentielt: betegnelsen for det amerikanske regeringssystem, der således understreger præsidentfigurens forrang. Så vil vi finde ud af, hvad hans evner og forpligtelser er.
• En stat karakteriseres som føderal, når den omfatter andre statslige institutioner med suveræne beføjelser. I USA er der tale om de 50 forbundsstater.

Forbundsstaterne har større beføjelser end f.eks. de 20 administrative regioner i Italien. I henhold til den amerikanske forfatning har hver enkelt stat administrative og statslige beføjelser.

Ud over de 50 delstater har USA også et føderalt distrikt: District of Columbia.

Den rolle, som præsidenten for Amerikas Forenede Stater spiller

Da USA er en præsidentiel republik, har USA’s præsident flere beføjelser end præsidenten i Republikken Italien. I virkeligheden har præsidenten den udøvende myndighed i den føderale regering og håndhæver lovene i henhold til den politiske orden i USA. Han er også øverstkommanderende for USA’s militær.

USA’s kongres, landets lovgivende organ, har den lovgivende magt. Kongressen er et tokammerorgan, der består af:

• Repræsentanternes Hus: 435 repræsentanter vælges hvert andet år;
• Senatet består af 100 senatorer, der sidder i seksårige perioder.

Den amerikanske kongres

USA’s højesteret har på den anden side landets juridiske magt.

Hvem kan stille op til valget af USA’s præsident?

Følgende kvalifikationer skal være opfyldt for at kunne stille op til præsidentvalget i USA:

• være amerikansk statsborger af fødsel: naturaliserede statsborgere kan ikke få denne stilling;
• skal være mindst 35 år gammel
• have opholdt sig mindst 14 år i USA

Hvem kan stille op til valget af USA’s præsident?

Følgende kvalifikationer skal være opfyldt for at kunne stille op til præsidentvalget i USA:

• være amerikansk statsborger af fødsel: naturaliserede statsborgere kan ikke få denne stilling;
• skal være mindst 35 år gammel
• have opholdt sig mindst 14 år i USA

Mandatet for USA’s præsident opfylder også følgende kriterier:

• Præsidentens mandatperiode er på fire år.
• Præsidentens embedsperiode begynder officielt den 20. januar, efter valgdagen.
• Præsidenten kan kun genvælges én gang, i alt to på hinanden følgende valgperioder.
• I tilfælde af at præsidenten dør eller træder tilbage, er det hans vicepræsident, der har ansvaret for at afslutte mandatet.
• Når præsidentens embedsperiode udløber, bliver han eller hun ikke senator, som det er tilfældet i Italien.

Andre beføjelser for den amerikanske præsident

Ud over den udøvende magt har vinderen af det amerikanske valg adgang til andre beføjelser.

Præsidenten vælger ni dommere til Højesteret. Som følge heraf har præsidenten magt over landets retsvæsen.

Kongressen har på sin side beføjelse til at vedtage lovgivning. Præsidenten har på den anden side mulighed for at nedlægge veto mod denne foranstaltning. Foranstaltningen skal nu sendes til kongressen til anden afstemning. Kongresmedlemmer kan forsøge at tilsidesætte præsidentens veto for at få loven vedtaget. Dette er dog kun muligt, hvis følgende krav er opfyldt:

• Afstemning ved åben afstemning betyder, at afstemningen ikke længere er hemmelig;
• Det er yderst usædvanligt, at det er nødvendigt med et flertal på to tredjedele af vælgerne. I virkeligheden tyder det på, at medlemmer af præsidentens eget parti er imod hans valg.

Hvordan vælger man den amerikanske præsident? Et system med tre trin

Udefra ser det amerikanske valgsystem ud til at være mere kompliceret. I virkeligheden er præsidentvalgdagen ikke den eneste begivenhed, der har indflydelse på, hvem der bliver præsident i USA. Denne procedure er opdelt i tre faser:

1. Valg i primærvalgene;
2. Valg til formand;
3. Valgmandsstemmerne afgives i valgkollegiet.

Hver af disse faser vil blive diskuteret i detaljer nedenfor.

Hvem kan stemme i USA?

Retten til at stemme er næsten universel i USA. I virkeligheden kan alle borgere, der er mindst 18 år gamle, som er myndighedsalderen i USA, stemme til præsidentvalget.

Borgere fra alle stater har ret til at stemme på deres egne repræsentanter i Kongressen. Beboere i District of Columbia og ikke-registrerede områder i USA er derimod undtagelser.

Guam, Puerto Rico, de nordlige Marianerøer og de amerikanske Jomfruøer er blandt dem. Før 1971 var det kun personer over 21 år, der kunne stemme.

Amerikanske primærvalg

Der er ikke fastsat eller reguleret bestemmelser om primærvalg i den amerikanske forfatning. Partiernes primærvalg har dog været afholdt regelmæssigt i over et århundrede.

Som følge heraf kan primærvalg i USA ændre sig afhængigt af staten eller partiet. Borgerne vælger direkte deres partis præsidentkandidat ved primærvalgene.

Disse valg afholdes normalt over en periode på fem måneder. I denne periode vil der blive afholdt en række primærvalg og kongresser for at vælge, hvilke delegerede der skal deltage i den endelige partikonference.

Navnene på kandidaterne til posten som formand og næstformand for hvert parti offentliggøres under denne sidste ceremoni. Disse to kandidater udgør partiets “præsidentbillet”.

De to store politiske partier, der stiller op til præsidentvalget, er Demokraterne og Republikanerne. Uafhængige kandidater kan dog også stille op.

Republikanere vs. demokrater

Endelig får den afgående præsident og vicepræsident automatisk adgang til præsidentvalget. Dette er dog kun tænkeligt, hvis præsidenten ikke tidligere har siddet i to perioder.

Præsidentvalget i USA

Præsidentvalgssystemet i USA er i virkeligheden indirekte valg. Når amerikanerne stemmer, giver de udtryk for deres valg af en præsidentkandidat.

I virkeligheden stemmer de for den gruppe af vælgere, der støtter den pågældende kandidat. Antallet af vælgere, som vi skal diskutere senere, er derfor afgørende for at forstå, hvordan amerikanske valg fungerer.

Hver enkelt person har ret til at stemme på en bestemt kandidat. Alternativt kan han stemme på alle kandidater, der er tilknyttet et politisk parti.

Præsidentvalgproceduren er i vid udstrækning decentraliseret. I virkeligheden tælles valgmandsstemmerne på delstatsniveau. Det betyder, at stemmerne tælles individuelt i hver enkelt stat.

Afstemningsmekanismen fungerer efter princippet om, at vinderen tager alt. Som følge heraf får den kandidat, der får flest stemmer, alle vælgere tildelt til en bestemt stat.

USA’s store vælgere

For virkelig at forstå dette lands valgsystem må man først forstå, hvem USA’s største vælgere er.

Valgmænd, ofte kendt som præsidentvalgmænd, vælges for at repræsentere de amerikanske borgere i valgkollegiet. Dette har resulteret i udfordringen med at vælge en af kandidaterne til posten som USA’s præsident.

Hver stat har ret til et bestemt antal vælgere på grundlag af dens befolkningstal. Generelt har hver stat mindst to valgmænd. Californien (nu med 55 valgmænd) og Texas har de fleste valgmænd (i øjeblikket 38).

Den præsidentkandidat, der får flest stemmer i en stat, får alle valgmænd fra den pågældende stat. Maine og Nebraska er derimod undtagelser. I virkeligheden vælges de store vælgere her ved hjælp af den proportionale metode.

Der er 538 valgmænd i det amerikanske valgsystem. Disse er klassificeret som følger:

1. Senatorer i alt 100;
2. Der er 435 stedfortrædere.
3. District of Columbia vil blive repræsenteret af tre vælgere.

Valgkollegiet i USA

Valgkollegiet er dannet efter præsidentvalget og fastslår, hvem der er USA’s største vælgere. Først på dette tidspunkt kan den nye amerikanske præsidents og vicepræsidents navne fastlægges.

Vælgerne indkaldes til deres statshovedstad for at stemme på en af præsidentkandidaterne. De er ikke ved lov tvunget til at stemme på en bestemt kandidat.

Typisk stemmer de på den kandidat, der åbent har støttet dem og har vundet pladserne i deres stat. Der har faktisk været relativt få tilfælde af illoyale vælgere i USA’s historie.

Vælgerne i USA stemmer ved hemmelige afstemninger. Den præsidentkandidat, der får mindst 270 stemmer, erklæres som vinder. De samme kriterier gælder for udvælgelsen af næstformanden. Når afstemningen er afsluttet, opsummeres resultaterne af kongressen.

Valgdato i USA

Præsidentvalgperioden og valgkollegiet er fastsat i den amerikanske forfatning.

• Primærvalg begynder typisk i begyndelsen af januar eller begyndelsen af februar i hvert skudår med Iowa Caucus. De varer typisk 5 måneder og udløber i juni.
• Præsidentvalg: Hvornår man skal stemme ved amerikanske valg er fastsat i forfatningen. Tirsdagen efter den første mandag i november er udpeget som præsidentvalgdag. Dermed undgås det, at valgdagen falder på den 1. november, som er en føderal helligdag. Hvert fjerde år, i skudår, afholdes der præsidentvalg.
• Valgmænd stemmer i valgkollegiet den første mandag efter den første onsdag i december. Den første uge af januar er den uge, hvor kongressen foretager stemmeoptællingen.
• Indvielse af præsidenten: Efter valget tiltræder den nye præsident den 20. januar.

Et konkret eksempel: afstemning ved præsidentvalget i USA i 2020

Donald Trump og Joe Biden

Her er tidslinjen for valget i 2020 for at hjælpe dig med at forstå, hvordan det amerikanske præsidentvalg, hvor Joe Biden blev valgt, udviklede sig:

• Der afholdes primærvalg fra den 3. februar til den 23. juni 2020.
• Præsidentvalget (valgdagen) er planlagt til den 3. november 2020.
• Valgdato: 14. december 2020;
• Stemmeoptællingen i kongressen vil blive opgjort den 6. januar 2021.
• Joe Biden bliver indsat den 20. januar 2021.

Det amerikanske valgsystem i en nøddeskal

Nedenstående tabel viser de vigtigste begivenheder og procedurer i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg.

Valg	Hvem stemmer	Hvad stemmer du på?
Primærvalg	Amerikanske statsborgere, der er myndige	Partiets kandidater til posten som formand og næstformand
Præsidentvalg	Amerikanske statsborgere, der er myndige	Store amerikanske vælgere, repræsentanter fra hver stat
Valgkollegiet	Store vælgere	USA’s præsident og vicepræsidenter

Det amerikanske valgsystem: indirekte demokrati

Som vi har set, er valgsystemet i USA temmelig komplekst. Dens oprindelse kan spores tilbage til landets og demokratiets begyndelse. De amerikanske vælgere stemmer ikke direkte på en præsidentkandidat under dette system.

I virkeligheden er det de store vælgere, der har det sidste ord i valget af USA’s præsident. Med denne metode forsøger man også at sikre, at indbyggere fra mindre stater og landdistrikter er repræsenteret. I dag er den imidlertid genstand for en intens undersøgelse og debat.

Det er vigtigt for alle, ikke kun for amerikanere, at forstå, hvordan det amerikanske valgsystem fungerer. I virkeligheden kan det være en hjælp for alle at kende det system, der vælger verdens mest magtfulde politiske personligheder.

Få mere at vide om amerikanske valgkredse i denne TED-video (med undertekster på italiensk):

FÅ MERE AT VIDE:

Har du et spørgsmål om ESTA? Læs vores afsnit om ofte stillede spørgsmål.

vende tilbage til forsiden.